Min hundehistorie består af en Cairn Terrier jeg fik som 6 årig. En hund med masser af personlighed, men det blev ikke til meget træning af den.
Hund nr. 2 i mit liv er en brun labrador-han “Balder” som stadig lever i bedste velgående og bor hos mine forældre. Han er den første hund jeg har gået til træning med, og er en fantastisk hund.
Tredje hund er Nova, min første “helt egen” hund. Nova er min læremester og min prøveklud. Alt hvad jeg kan, har jeg lært af og med hende. Hun er den første tæve jeg har haft, og er min drømmehund. En rigtig sofa-pølse der elsker kæl og klap, men der forvandles til en arbejdshest på træningsbanen. Se vores resultater her.




