top of page

Om Lone

Jeg er årgang ' 74, aktiv jæger både med hagl og riffel. I mine barndomsår og en stor del af mit voksne liv, har jeg redet og trænet Trakehner heste og skiftet over til hund kom naturligt. Min første Weimaraner fik jeg i 2007 lidt tilfældigt. Lua en tæve på 1 ½ år - skudræd, og derfor kasseret som jagthund. Hun havde haft mange forskellige hjem inden hun kom til os, men hun stjal mit hjerte, og blev åbningen ind i jagtverdenen. Senere hen opstod et oprigtigt ønske til at forstå den hund, som jeg kom til at elske så højt. Hvad kommer de af, hvor er deres svage sider, stærke sider osv. og hvordan kan jeg lære at træne dem bedst muligt? jeg vidste at jeg havde noget i vente. Lua var jo ingen jagthund, men hun lærte mig en del om at have stående hund. 

IMG_5912.JPG

Aya en skøn, aktiv og lille feminin weimaraner tæve gjorde sin entre i 2013. Med Ayas ankomst blev det samtidig startskuddet til en masse ændringer i mit liv herunder at få jagttegn og gå på jagt, og dermed startede min reelle rejse inden for træning af jagthunde. Idét at Aya viste sig at være en hund med et ekstremt jagtinstinkt, til tider hårdt gående og en anelse egenrådig, søgte jeg forgæves den rigtige hjælp i de første af vores år sammen. Dvs. den hjælp og træningsmetodik som jeg anvendte på hestene, ønskede jeg overført til mine hunde = undgå fysisk straf for derimod at træne med belønning, glæde og frivillighed. Efter nogle år lærte jeg Huntess Limited v/ Anja Ylönen at kende og stiftede før første gang bekendtskab med positiv træning og det gav pote. Sidenhen lærte jeg Klikkerklog v/Camilla Dindorp at kende at har i de senere år trænet sammen med hende. Aya udfordrede mig på godt og ondt og gør det stadig, men hun har lært mig så meget.

​

2016 blev 1 hund til 2 hunde, Porsche, ligeledes en weimaraner tæve kom til og hun er det stik modsatte af Aya. Men med ny hund kommer der også nye udfordringer, hvilket kun gør os stærkere og passer godt til mit motto: Så længe vi lever lærer vi, måske at det skulle være omvendt?

​

Med de udfordringer jeg har mødt inden for træning af jagthunde, og den skepsis der er omkring positiv træning, besluttede jeg mig for at dygtiggøre mig yderligere. 

Jeg har derfor bla. uddannet mig som instruktør for jagthunde i Sverige hos Apportering til Vardag och Fest v/ Elsa Blomster og Lena Gunnarsson. 

Derudover en dansk instruktøruddannelse hos Hund & Træning samt en overbygning v/Thomas Stokke R+Gundogs.

Et lille udpluk af de kurser jeg har deltaget i:
​
  • Apportering til hverdag og fest -Hunters Limited v/ Anja Ylönen

  • Apportering til hverdag og fest -Klikkerforlaget, Sverige v/ Elsa Blomster & Lena Gunnarsson

  • Apportering mod prøver -Klikkerklog v/Camilla Dindorp

  • Indkald, jagtgrundtræning mv. -Klikkerklog v/Camilla Dindorp

  • Samarbejde & Kontrol -Thomas Stokke

  • Ro i opfløj -Thomas Stokke

  • Bliv en ressource for din hund- Sitt! -Thomas Stokke

  • Schweiss sporkursus -Helle Alstrup Fritzbøger

  • Schweiss sporkursus -Korthårsklubben v/kaj & Glenn Jensen

  • Schweiss enetimer -Schweisshundefører Kristian Graversen 

  • Sporlæggerkursus (Schweiss) -FDJ

  • Markprøvekursus -John & Christina Bak

​​

Derudover deltager jeg aktivt på apporterings-, schweiss- og markprøver.

 

​​Mine største inspirationskilder inden for positiv jagthundetræning:

  • R+ Gundogs, Thomas Stokke, Astrid Ellefsen og Monica Hauan

  • Klickerförlaget v/Elsa Blomster & Lena Gunnarsson- Apportering til Vardag och Fest

  • Susan Friedman

bottom of page