top of page

Om Camilla

Jeg er årgang '86 og siden jeg fik min første hund som 6 årig, været fuldstændig hundetosset!

 

Jeg er opvokset med Cairn terrier og labradors, og da jeg flyttede hjemmefra fik jeg min første egen hund, en Engelsk Springer Spaniel. Hun var grunden til at min interesse for hundetræning og adfærd for alvor blev vækket, og sammen med hende tog jeg både min instruktør og adfærdsbehandleruddannelse. Vi konkurrerede i DKK's konkurrencelydighedsprogram sammen, og hun var verdens nemmeste hund uden skyggen af jagtinstinkt, så hun kunne gå løs alle vegne og lyttede til mit mindste vink. 

ace.jpg

I 2010 fik jeg min første rigtige jagthund - altså en jagthund med jagtinstinkt - nemlig Vizslaen, Google. Sammen med hende begyndte min rejse indenfor jagtens verden; jeg tog jagttegn, og opdagede hvor anderledes det er at træne en jagthund med et solidt jagtinstinkt. Med ønsket om udelukkende at træne med positive metoder, gik vi på jagt nær og fjern for at søge inspiration til at lykkes med jagttræningen. Hun har været min prøveklud på godt og ondt, men sammen har vi fundet en rigtig god vej og en masse gode teknikker til hvordan en jagthund - selv én med et stærkt jagtinstinkt - kan trænes udelukkende med positive metoder.

 

Sidenhen er to yderligere jagthunde stødt til flokken; Zoe, en Bracco Italiano tæve fra 2014, og Ace, en Golden Retriever tæve fra 2017.

​

Udover undervisningen skriver jeg også artikler om jagthundetræning for magasinet Jagt, Vildt & Våben.

hundene.jpg
Et lille udpluk af de kurser jeg har deltaget i:

 

  • Hund & Trænings Klikkerinstruktøruddannelse

  • Hund & Trænings Adfærdsbehandleruddannelse

  • Thomas Stokke - Belønningsbaseret Jagthundetræning (3 gange)

  • Anne Egede - Schweisssporkursus

  • Christine Due - Markprøvekursus

  • Susan Garrett - Recallers

 

Derudover er jeg medlem og aktiv deltager i:

  • Susan Garrett - Recallers Alumni

  • Absolute Dog Training Academy

 

Mine største inspirationskilder indenfor positiv jagthundetræning:

  • Susan Garrett

  • Thomas Stokke

  • Astrid Weider Ellefsen

bottom of page