Når du træner din hund og gerne vil tilpasse dens adfærd til det, du ønsker, benytter du dig af basal indlæringsteori og viden om, at handlinger formes af deres konsekvenser. Helt simpelt kan dette forklares med, at hunden gør som den gør, fordi den enten opnår noget positivt (belønning) eller undgår noget ubehageligt (straf).
Træner du med belønninger vil den arbejde for at opnå dem. Træner du med ubehag, vil den arbejde for at slippe for ubehaget. Forskellen på de to træningsstrategier ligger primært i de følelser hunden har, når du træner den. At få en belønning giver hunden en behagelig følelse, forventningen til belønningen er positiv, og hunden vil føle frustration, når den mister belønningen. Træning med ubehag er derimod forbundet med angst og ubehag og en efterfølgende lettelse, når ubehaget fjernes.
Hvis man skal tro på videnskaben, så giver det faktisk også ret god mening at anvende positive metoder i sin træning. F.eks. har Dr. Karyn Purvis bevist, at det tager ca. 400 gentagelser at skabe en ny synapse i hjernen (læring), med mindre indlæringen sker med leg, så tager det kun 10-20 repetitioner. Så hvis vi kan lykkes med at lege al indlæring ind i vores jagthunde, må det - alt andet lige - være det mest effektive.
Hvad vil du GERNE have?
For at få en lydig hund må du lære den de færdigheder, du forventer den skal kunne. Hunden kommer ikke med en pre-programmeret softwarepakke, der kan opdateres ved et klik på en knap, så du må vise den vejen gennem træning.
Første step på vejen til en lydig hund er derfor at definere for dig selv, hvordan du ønsker hunden skal være. Når du gør dette, så fokuser på hvad du GERNE VIL have hunden skal gøre i stedet for at fokusere på hvad du IKKE VIL hunden skal gøre. Når du træner med positive metoder ønsker du jo ikke at anvende straf, og det giver derfor ikke mening at fokusere på det hunden ikke skal. Jeg møder tit hundeejere der siger, hvordan lærer jeg min hund at lade være med at tigge ved bordet, eller hvordan lærer jeg min hund ikke at springe op af fremmede. Ser vi det fra hundens synsvinkel, hvordan vil du så lære den - udelukkende med positive metoder - at den ikke må tigge eller springe op? Umuligt, ikke! Hvis du i stedet tænkte, jeg vil gerne have, at min hund ligger i sin kurv når vi spiser. Eller, jeg vil gerne have at min hund har alle 4 poter i jorden, når den hilser på fremmede, så får du en konkret færdighed du kan træne på. Du kan derfra dele de konkrete øvelser op i små delmomenter, som du kan belønne, og derved vise hunden hvordan du gerne vil have at den opfører sig i en given situation.
Hvor som helst, når som helst
Én ting er at lære hunden en specifik færdighed, en anden er at sikre at den kan udføre den i alle situationer, og det er ofte her jeg oplever, at det går galt for mange hundeejere. Oplever du også, at din hund kan sitte, dække og sidde pænt derhjemme, men så snart du er udenfor hjemmet, så er det som om den slet ikke forstår det den har lært? Så er det her du skal sætte ind.
Der kan være flere grunde til at hunden ikke hører efter, når I er udenfor hjemmets fire vægge:
1. Adfærden er ikke generaliseret godt nok. Hvis du altid kun træner derhjemme så lærer hunden ikke at udføre adfærden i andre sammenhænge. Man kalder det “generalisering”, når man lærer hunden at samme kommando betyder det samme når som helst - hvor som helst. Dette kræver at du sørger for variation, både i hvordan du afgiver kommandoen (gør hunden det samme uanset om du står med fronten eller ryggen til hunden, om du står, sidder eller ligger, osv.), men også i hvor du træner den givne øvelse.
2. Du har ikke overført nok værdi. Hunde har vidt forskellige indre belønningslister (det kan du i øvrigt læse mere om her), og det er derfor vidt forskelligt fra hund til hund hvad den finder belønnende. Hunde der har godbidder som nr. 1 på deres indre belønningsliste er som regel meget lettere at træne, end hunde der f.eks. har vildtdufte som nr. 1.
Hunde er opportunister, og gør kun hvad der kan betale sig for dem. Det er derfor vigtigt at vi sørger for at udvikle forskellige slags belønninger afhængigt af præcis hvad din hun sætter mest pris på. Er hunden f.eks. ikke specielt madglad, men er rigtig glad for at jage, så bliver den svær at træne udenfor, hvis ikke vi på forhånd har sørget for at gøre godbidder værdifulde. Det kan vi gøre ved hjælp af Premacks Princip, der går ud på, at en mere sandsynlig adfærd kan belønne en mindre sandsynlig adfærd. På samme måde kan en mere værdifuld belønning forstærke effekten af en mindre værdifuld belønning, og værdien af denne vil blive gradvist større. Du kan f.eks. øge værdien på at lege trækkeleg for en madglad hund, hvis trækkelegen efterfølges af adgang til mad. Eller øge værdien af godbidder for den løbeglade (ikke spor madglade) hund ved at slippe hunden løs på gåturen, når den spiser den godbid du holder frem for den, osv.
Det er godt givet ud at bruge tid på at udvikle effektfulde belønninger (og belønningsord). Ligesom det er vigtigt at sikre, at hunden har opbygget masser værdi for de enkelte øvelser inden man forsøger sig med dem i sværere omgivelser.
3. Du har ikke skabt nok kontrol. Det er vigtigt at lære hunden selvkontrol som helt generelt koncept. Det kan gøres ved at træne nogle ret simple øvelser i forskellige situationer, som lærer hunden 3 koncepter, som er helt uvurderlige: 1) du skal gøre som jeg vil, før du kan gøre som du vil, 2) der er ikke noget der hedder “vil ikke - behøver ikke”, og 3) det kan altid bedst betale sig at beherske sig og ikke gå hovedløst efter belønningen.
(4). Et fjerde punkt, som ikke er helt forbundet med hvorvidt hunden kan udføre en kommando udenfor hjemmets 4 vægge, men som jeg alligevel synes er vigtig at få med fordi den indirekte har en betydning er, at du er kommet til at bruge belønningen som bestikkelse. Træning med belønninger kan let ende med et dårligt resultat. I teorien er det lige til, men det kræver naturligvis at man sætter sig ind i, hvordan man gør, for at kunne få success med træningen - det er simpelt men ikke let! '
Anvendes belønningerne ikke korrekt, så risikerer man at få en hund, der kun hører efter hvad man siger, når den ved man har belønninger med, og måske endda synligt fremme. Det er selvfølgelig aldrig ønskeligt, at ende der, og det er heldigvis også muligt at undgå, så længe man husker på, at belønningerne er netop det; belønninger, og ikke bestikkelse. Belønningen skal falde som en konsekvens af det valg hunden har truffet. Gode valg har gode konsekvenser, og der overføres derved værdi til selve øvelsen. Når belønningen bruges som bestikkelse, og altså bruges som en aktiv del af øvelsen ved at hunden følger en godbid eller sit favorit legetøj, så forbliver værdien hos godbidden eller legetøjet. Indser hunden at du ikke har en synlig godbid med bliver den pludselig meget lidt samarbejdsvillig.
Fælles for alle punkterne her er, at det er så super vigtigt, at du øver dig på at træne hunden hele tiden. Forstået på den måde, at hunden jo lærer alle sine vågne timer, og det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvad der belønnes alle dens vågne timer. Brug lidt tid på at tænke over din hverdag med hunden, og hvordan du kan udnytte forskellige dagligdagssituationer til din fordel. Du kan f.eks. benytte det at hunden lukkes ud af døren til at styrke dens selvkontrol, ved først at lukke den ud, når den behersker sig, eller du kan overføre værdi til det at hunden giver dig øjenkontakt ved at vente med at slippe hunden løs på gåturen til den giver dig kontakt, osv. Jo bedre du bliver til at indarbejde koncepter og øvelser i din hverdag med hunden, jo større er sandsynligheden for at du får en hund der lytter til dig hele tiden, og ikke kun når den er i “træningsmode”.