Tirsdag d. 26/11 forsvandt Rigby fra vores have på et eller andet tidspunkt i tidsrummet kl. 10.15 - 11. Natalie arbejdede hjemmefra og skulle have møde, og lukkede - som vi så ofte gør - havedøren op så hundene kan vælge om de vil være ude eller inde. Da mødet var slut, var Rigby væk - pist væk!
Efter at have kaldt og ledt i en times tid uden held, lavede jeg et opslag i vores lokale Facebookgruppe og den nærliggende bys side, i håbet om at nogen havde set ham. Derefter ringede jeg til Vi finder hund. Ærligt havde jeg forventet at blive mødt med en kommentar om, at hunden altså skulle have været væk længere end en time før de ville overveje at bidrage, men det var det helt modsatte der skete. Rolf var i stedet utroligt forstående og remsede straks alt op jeg skulle gøre, og i hvilken rækkefølge. Derefter sagde han at han straks ville kontakte deres drone folk og høre hvornår de ville kunne hjælpe.
Punkt 1. på listen: kontakt politiet. Så det gjorde vi og fik et journalnr. Og derefter tog. Facebook opslaget ellers fart. På trods af at mange ledte og alle holdt øje, så hørte vi bare intet om at nogen havde set ham. Desværre ringede Vi finder hund og sagde, at dronefolkene først havde tid dagen efter, så det hele føltes ret håbløst, mens vi ledte sammen med vores søde naboer og bare ingenting så.
Kl 17 bliver jeg ringet op af en lokal jæger, der også har engelsk setter. Han fortæller at han omkring 14 tiden er blevet kontaktet af en jæger, der havde fat i Rigby. Men efter at have fået afklaret, at Rigby ikke hørte til hos ham, slap Rigby fra ham (blev muligvis sluppet), og løb derefter over en mark og ind i et lille skovstykke. Det her var ca 2 km fra hvor vi bor. Rigby var i følge jægeren her hverken nervøs eller forvirret, men virker bare som om han er på jagt. Han er også frivilligt kommet over til jægeren. SÅ ærgerligt at han slipper væk her!
Ved 19 tiden ringer telefonen, og det er Preben, drone mand fra Vi finder hund, der siger han alligevel har tid til at komme til aften, hvis vi vil have det. JA for faen! Da Preben kommer kører vi til der skovstykke han er set løbe ind i sidst (selvom det jo var 5-6 timer siden på det her tidspunkt). Preben undersøgte grundigt, men ingen hund. Derefter tog vi hele skov og mosestykket i umiddelbar nærhed af vores ejendom. Heller ingen spor af ham. Da alle batterier er løbet tør må vi stoppe, og aftaler at tales ved dagen efter. Jeg kører hjem - fortvivlet og helt gennemkold! Hvor koldt må han ikke have det derude - helt alene?!
Natalie går op i skoven hvor han sidst er set og lægger et tæppe, der lugter af hjem, og trækker et fært og mad slæbespor hele vejen hjem, i håb om at han selv vil finde hjem. Natalie kører videre hele aftenen og indtil kl 2, fordi hun synes hun hører en hund gø i det fjerne, der lyder som ham. Stadig uden held. Vi lader havelågen stå åben, og bilen stå med bagklap og bur åben, så han kan gå derind, hvis han kommer hjem.
Som det første om morgenen tjekker jeg bilen. Ingen Rigby.
Jeg kører til skovstykket og tjekker ved tæppet - heller ingen Rigby.
Jeg laver flyers, som min søde nabo hjælper med at printe, og søde venner hjælper med at fordele i nærområdet. Ingen skal være i tvivl om hvad de skal gøre, hvis de ser en løs setter rende rundt for sig selv!
Kort efter får jeg et råd fra en kursist om at kontakte clairvoyant Tale med dyr, der har haft god succes med at hjælpe med at finde bortløbne dyr. Vi kan ikke få dronen ud igen med mindre vi har et spor at gå efter, men ingen har set ham. Så vi går med alt vi kan og ringer til Tale med dyr. Hun skal bruge et billede af Rigby og hans fødselsdato, men vil ellers intet andet vide. Hun siger, at hun vil “kontakte ham” og se om hun kan få nogle oplysninger, der kan lede os i en retning. Vi aftaler at ringes ved kl 12. Kort efter jeg har lagt på ringer telefonen. En mand har set vores Facebook opslag og har aftenen forinden kontaktet politiet 2 gange fordi en hund har gøet helt vanvittigt ude foran hans ejendom. Så meget at han ikke selv har turde gå ud. Han ved ikke hvad (og om) politiet har gjort ved det. Jeg ringer straks til politiet og hører hvad de gjorde ved den anmeldelse, og om de har set ham. De har ikke engang registreret anmeldelsen, og kan derfor ikke komme med yderligere oplysninger (havde politiet bare gidet at gå ind og tjekke om der var anmeldt nogle forsvundne hunde i området da han ringer, kunne han være kommet hjem tirsdag aften. For det her viser sig at være et vigtigt spor!). Jeg har noteret adressen som manden bor på. Det er mit bedste bud som spor til hvis jeg kan lokke Preben ud med dronen igen. Jeg sender også alle søde hjælpere ud i det område og lede, i håb om at nogen ser ham.
Klokken bliver 12 og clairvoyanten ringer. Hun har “kontakt” med Rigby og beder mig bekræfte at karakteristika hun nævner om ham er korrekte. Det er de. Herefter nævner hun en lang række ting hun ser (som gennem Rigbys øjne): en hvid ejendom med sort tag, en allé der leder op til husets gårdsplads, flere bygninger som en trelænget gård og meget mere. Hun er meget specifik om det her sted hvor han er. Derefter siger hun at vi skal gå på Google maps sammen og se om vi kan finde noget i nærheden der matcher beskrivelsen. Jeg nævner først her, at ham manden har ringet om en hund, der har gøet ved hans ejendom aftenen inden. Måske vi kan tage udgangspunkt i hans adresse. Vi taster adressen ind. Ejendommen passer desværre ikke på tale med dyrs beskrivelse - det gør naboejendommen til gengæld fuldstændig! Preben bliver kontaktet og vi rykker ud med drone til den ejendom. Kl er nu omkring 14. Dronen er over hele ejendommen. Ingen spor af Rigby. Vi rykker lokation lidt og sætter dronen op igen. Stadig ingen Rigby.
Lige som dronen igen løber tør for batteri omkring kl 15, ringer min telefon. Det er manden, der tidligere ringede om den gøende hund; jeg har ham! Han er her! Hans hunde har fundet ham og reageret. Han lå under et grantræ på ejendommen og han har nok været lige der i området hele dagen, for han er slet ikke set. Han var heller ikke hverken så våd eller beskidt, som jeg ellers havde forventet. Jeg var på vej til et arrangement i børnenes institution med min mor, da han ringede, men Natalie, der nu var sammen med både Vi finder hund og et mindre eftersøgningshold drønede straks de få hundrede meter hen og hentede ham... Og han var meget klar til at komme hjem efter 30 timer på farten!
Dagen efter var han kun ude under opsyn, og endte da også med så fint at vise hvordan han var kommet ud i første omgang. Vi havde et stort hul i hegnet bag nogle æbletræer, hvor han så let som ingenting kunne gå ud. Heldigvis var han ikke hoppet over hegnet som vi først havde frygtet. Men fra nu af bærer han alligevel halsbånd med både navneskilt, lygte og en Tractive GPS... bare for en sikkerheds skyld!
Comments