En af grundene til at jeg er så stor fan af mine enetimeforløb er, at det er enetimerne, der giver mig bedst mulighed for at tilpasse undervisningen 100% til den enkelte hund (og ejer). Jeg forsøger det samme på holdene, men det er bare aldrig muligt at gøre det 100%, fordi alle ekvipager følger samme "øvelsesplan". Derfor sørger jeg også altid for, at der ikke er mere end 6 kursister på mine hold. For det sikrer, at jeg har mulighed for lidt 1-1 tid med hver, under hver øvelse.
Din hund er unik
Grunden til det er, at alle hunde er individer, og alle individer vidt forskellige. Det er også lige præcis derfor, at vi, selvom vi har ejet og trænet masser af hunde, aldrig kan undgå at støde på udfordringer undervejs, og altid må ende med at træne forskellige elementer lidt anderledes med hund nummer to, end vi gjorde med hund nummer 1. Det er også derfor, at du ikke må sammenligne 100% hvad jeg gør, når jeg træner min hund i en given øvelse, med hvordan du skal træne din hund i samme øvelse. Og hvorfor mit råd til én kursist kan være meget forskelligt fra mit råd til en anden kursist i præcis samme øvelse. Det er evnen til at kunne tilpasse træningen til individet, der gør os til gode hundetrænere (ja du er også hundetræner! Ejer du en hund og træner den, så er du hundetræner!).
Så når kursister af og til siger til mig: "en anden træner sagde til mig, at han aldrig ville belønne på den måde i den øvelse", eller "jeg har gjort sådan og sådan, for det var det du sagde til den anden kursist", så synes jeg at billedet bliver lidt for unuanceret. Det bliver for sort/hvidt. Det også præcis derfor, at jeg ikke kan svare på spørgsmål som; "min hund gør sådan, hvad skal jeg gøre ved det" med et hurtigt svar over Facebook. For jeg ville have alt for mange spørgsmål, jeg må have besvaret om hunden, før jeg ville kunne svare ordenligt.
Det er ejeren der skal uddannes
Når jeg underviser, ser jeg det derfor som min fornemmeste opgave at uddanne ejeren, og ikke kun træne hunden. For der er nemlig nogen ting der er sort/hvid. Der er nogle værktøjer, som kan læres og finpudses, så ejeren i stedet for bare at få en trænet hund, får sig en værktøjskasse, som kan bruges i alle sammenhænge i hundens liv, og gøre ejer i stand til selv at problemløse og tænke sig frem til mulige løsninger, når nye adfærder skal læres (eller aflæres). Værktøjskassen indeholder blandt andet:
1. Viden om indlæringsteori
At træne hund kræver som minimum en nogenlunde forståelse for indlæringsteori, både klassisk og operant betingning, så man som træner har en forståelse for hvorfor man gør som man gør. Det er naturligvis ikke nødvendigt at kende termer som positiv og negativ forstærkning, eller at have læst om Pavlovs forskning, men man må have en forståelse for hvilke teknikker man bruger for at øge eller mindske en given adfærd.
2. Viden om forskellige belønningsstrategier
Belønninger er så meget mere end bare godbidder. En god forståelse for hvad der er en belønning for din hund, hvordan du udvikler belønningr, og hvordan du belønner bedst, har stor betydning for din succes som hundetræner. Hvordan man belønner hunden har stor indflydelse på hvordan adfærden bliver. Hvad du belønner med. Om du belønner aktivt eller roligt. Hvor du placerer belønningen. Det giver sig selv, at belønninger har stor betydning i belønningsbaseret træning.
3. Viden om "Hundens ABC"
Evnen til at lave en hurtig adfærdsanalyse er også en vigtig del af at være en god hundetræner. På mine kurser indgår "hundens ABC" næsten altid som fast inventar, og vi snakker om hvordan ejer selv kan analysere hundens adfærd og komme op med strategier for at ændre den, ved at kigge på hvad der går forud for adfærden, og hvilke konsekvenser der er med til at vedligeholde adfærden. Den ABC kan se meget forskellig ud fra hund til hund.
4. Forståelse for den optimale balance
Når vi arbejder med jagthunde (ja alle hunde egentlig) og indlæring, er det vigtigt at kigge på hundens "arousal" niveau. Den perfekte mængde arousal til en given opgave, giver bedre indlæring (Yerkes–Dodson law). En god forståelse for, og evne til, at kunne læse sin hund og vurdere, hvor den er på denne arousal/performance kurve, er efter min mening alfa-omega, når vi træner hund. Jeg ynder derfor også at bruge tid på mine kurser på at give ejer redskaber i værktøjskassen til at justere hunden op og ned på denne kurve alt afhængig af situationen.
Så, altså
Husk at din hund er unik, og træningen - og tilgangen til denne - må tilpasses derefter. Det er instruktørens fornemmeste opgave at kunne justere råd og vejledning til præcis dig og din hund, men husk også på, at instruktøren oftest kun får et øjebliksbillede af din hund (nemlig kun når du er til træning), og at I derfor begge får størst værdi af træningen, ved sammen at analysere jer frem til den bedste løsning for lige præcis din hund. Vær engageret, åben og lyttende, men vær også kristisk og stil spørgsmål, så får du mest ud af din tid med instruktøren.