Styr på hverdagen
Rigbys anden uge er gået med at forsøge at få styr på hverdagen. Det indebærer blandt andet, at han skal vænnes til, at der er aktiviteter for ham morgen og aften, men at der også er en periode midt på dagen (hvor vi er på arbejde), hvor han bare skal sove.
Allerede fra mandagen efter vi hentede ham, har vi sikret, at rutinerne blev opstartet, dog uden at han skulle være alene. Det betød, at morgenluftning, morgenmad osv. var klaret inden 8.30, hvorefter der så ikke er nogen aktiviteter af synderlig værdi for hundene før efter kl 16. Selvom han umuligt har kunne klare at sove hele dagen, så har vi holdt det til tisse/snuseture i haven, diverse tyggeunderholdning, og ellers kun mulighed for at lave ingenting.
Mandag her i uge 2 gik vi for alvor i gang med alene hjemme træningen. Vi ved, at han har været alene hjemme hos opdrætter (sammen med andre hunde), men det er ingen garanti for, at han bare kan det her. Jeg har dog den seneste uge gået og observeret, hvordan han reagerer på at "blive forladt", f.eks. når en af os går ud med skraldespanden, lukker døren ind til et rum, som han så ikke kan komme med ind i, osv. Og der har han i alle situationer været helt cool - blot stået og kigget lidt for så at gå hen og lægge sig og vente. Så min umiddelbare forventning til træningen var, at vi ville kunne øge tiden relativt hurtigt. Vi har monitoreret alt træning gennem app'en Presence, for hele tiden at kunne holde øje med, at han ikke pludselig ville blive utryg. Vi er i skrivende stund oppe på 30 min, hvor der er total ro. Min 'bekymring' her er faktisk ikke så meget at han bliver utryg, men mere at han begynder at kede sig, og derfor bliver opfindsom med inventaret. Men vi bygger stille og roligt på, og holder skarpt øje.
Her er et kort klip fra en af alene hjemme sessionerne.
Om belønninger og det at tilbyde adfærd
Når jeg træner mine hunde, så vil jeg rigtig gerne kunne forme deres adfærd ved at reagerer på den adfærd de tilbyder med belønninger, de sætter sig meget pris på, at det øger sandsynligheden for at de vil tilbyde adfærden igen. Det kræver, punkt 1; at jeg kan identificere og oparbejde nogle belønninger, som hunden er ivrig efter at opnå, og punkt 2; at hunden tilbyder adfærd, der kan belønnes, ved at træningen opbygges i små bidder som er gennemskuelige for hunden.
Forskellige hunde har forskellig motivation for forskellige belønninger. Nogle hunde vil slå ihjel for mad og legetøj. De hunde er lette og belønne, og vi har et lettilgængeligt repertoire af belønninger, der kan bruges i træningen. For disse hunde er f.eks. mad ofte af så høj værdi, at det rangerer højere på listen end mange andre belønninger, og derfor er hunden let at motivere til at samarbejde, også i lidt sværere miljøer. Og så er der hunde, der er lidt vanskeligere at belønne. Der måske ikke er specielt vilde med mad, ikke bryder sig om at bære ting i munden eller lege f.eks. trækkeleg. De hunde er sværere umiddelbart at få til at samarbejde - især i svære miljøer, hvor andre belønninger der ligger højere på deres liste er til stede.
Heldigvis er det muligt at øge værdien af de mere "praktiske belønninger" (mad og leg), som gør det muligt også at træne de hunde der er svære at motivere til at samarbejde (også i svære miljøer), men det kræver bare lige lidt ekstra tid, før den egentlige træning rigtig kan starte, fordi de er nødt til at være motiverede for at arbejde for den belønning vi kan tilbyde, før vi kan forme deres adfærd, som vi ønsker.
Den kategori med de hunde der er svære at motivere med de "praktiske belønninger" er jeg havnet i med Rigby😅 Men udover, at mad og leg ikke ligger så højt på hans belønningsliste, så har jeg også lagt mærke til noget andet, som jeg stadig lige går og "udreder" lidt; han bliver underligt apatisk i træningssituationer (og KUN træningssituationer). Han kan være vild og glad og i kæmpe hopla, og lige så snart der er fundet godbidder frem og det bliver tydeligt, at der forventes noget af ham (og her taler vi altså ikke om vilde og krævende ting, vil jeg lige skynde mig at understrege), så lukker han ned. Jeg ved at han ikke er trænet med hårde metoder, men der er et eller andet der gør, at han virker utryg. Måske han i en lignende situation (altså hvor billedet for ham er det samme; godbidder, menneske der står og kigger forventningsfuldt på ham, osv.) er blevet bange/utryg for/af noget, som han så har en forventning om kan ske, når "billedet" bliver det samme. Jeg ved det ikke. Følelser er en spændende størrelse at arbejde med - én gang med ubehag kan være nok til at alle lignende situationer kan fremkalde samme følelse. Det er i hvert fald blevet tydeligt, at det er en følelse vi lige skal have arbejdet lidt med, før vi rigtig kan komme videre med den egentlig træning af øvelser.
Det er så vigtigt, at hunden har en god følelse under træningen - den skal være glad, motiveret og på, så er det langt sjovere for os begge at træne, og så får man også en hund, der gladeligt tilbyder adfærd, og prøver sig frem. Og der vil jeg gerne hen, før jeg begynder at træne egentlige øvelser, som f.eks. apport og stopfløjt.
Her er en lille video af lidt træning fra midten af ugen, hvor man kan se lidt af hans 'apatiske' adfærd. Det skal lige nævnes, at her er det allerede meget bedre end da vi først startede med at træne. Og det bliver et sjovt sammenligningsgrundlag senere, når jeg har fået ham lidt ud af sin skal, og ørerne kommer frem, halen logrer, og han tilbyder sig lidt mere i træningen🧡
Hovedfokus for den kommende uge
... er derfor:
1. Øge værdien af madbelønning
Selvom mad ikke ligger øverst på hans belønningsliste, så er det muligt gennem belønningsudvikling, at rykke den højere og højere op på listen. Det er jeg simpelthen nødt til at for at kunne træne ham effektivt. Jeg er nødt til at have en belønning, der er nem for mig at distribuere, i position, hurtigt, og med høj frekvens, og der er madbelønninger altså bare at foretrække.
Så i denne uge vil jeg:
Sørge for han er mega sulten, når vi skal træne. Jeg vil træne lige inden han skal have mad, så han er allermest sulten, og så vil jeg sørge for at han træner for ca. halvdelen af hans daglige kalorieindtag (ideelt set kunne vi træne for det hele, men så har jeg også lige en kone og 2 små børn, to andre hunde, et fuldtidsjob og en hundeskole... så, lad os være realistiske😉). Alle belønninger er relative, og en sulten hund vil derfor naturligt være mere motiveret for madbelønninger.
Jeg vil "lege med maden". Det har stor betydning hvordan vi serverer en belønning. Er vi helt uengagerede, når vi giver hunden en godbid i munden, eller lader vi hunden jage godbidden lidt i hånden inden (gerne med lidt lydeffekter), eller kaster vi med godbidden, så hunden skal løbe efter den og fange den på gulvet. Jeg vil forsøge at få hans "arousal" niveau lidt op under træningen, og gøre det hele lidt mere spændende, ved at være uforudsigelig i min måde at belønne på, og spille på hans store jagelyst.
Jeg vil anvende Premacks princip. Premacks princip er så vigtigt at kende til (og anvende), hvis man vil lykkes med at træne jagthunde med belønningsbaserede metoder. Det handler i sin enkelthed om, at man bruger en mere sandsynlig adfærd til at belønne en mindre sandsynlig adfærd. Det stiller selvfølgelig et krav til, at man gør sig nogle observationer om hvad hundens belønningsliste er, ellers har det ingen effekt. Men når først man har styr på de prioriteter, så er det helt genialt at anvende! Der er mange der oplever, at de ikke kan bruge belønninger som godbidder og legetøj som forstærkere i alle situationer - og det er jo ikke så mærkeligt. Vores hunde har gennem mangeårig avl fået tildelt nogle indiskutable interesser for jagt og vildt. Det er derfor klart, at uden tilpasning vil de fleste vælge jagt over godbidder - ellers har du købt en defekt jagthund. Men gennem indlæring kan vi øge sandsynligheden for at vi kan bruge f.eks. godbidsbelønninger i træningen, ved at give hunden adgang til det den egentlig vil, efter den har taget imod vores belønning. På den måde kan vi overbevise hunden om, at det betaler sig at gøre som vi vil. Spis godbidden og du får lov at løbe/jage. Gennem gentagelser bliver værdien fra jagten (eller noget andet højt på hundens liste) overført til det at spise godbidden. Jeg er allerede tyvstartet på det her, fordi Rigby under ingen omstændigheder vil modtage godbidder, når vi er udenfor matriklen. Derfor kræver jeg, at han spiser en godbid før jeg f.eks. slipper ham løs på gåturen. Til en start forsøgte han ihærdigt at undgå godbidden, men jeg insisterede (roligt og helt udramatisk) og endte til sidst med at måtte sætte godbidden ind mellem hans læber, og lige det jeg gjorde det, sagde jeg "go" og slap ham. Det gentog sig nogle gange, og til sidst fandt han ud af, at han bare skulle spise godbidden, så slap jeg ham. Så nu tager han imod godbidder på gåturene (og skulle han glemme det, så gentager vi bare, og insisterer på, at han tager den, før han får lov at løbe videre).
En anden vigtig ting at nævne her er, at han selvfølgelig ikke har mad til at stå fremme døgnets 24 timer. Ingen af mine hunde har mad stående fremme, og jeg ville heller ikke have det selvom jeg havde en hund der var småt-spisende. Vi er nødt til at holde maden "hellig", hvis vi skal kunne bruge den som rigtig effektiv forstærker. Hvis hunden ved, at den bare kan spise når den har lyst, så er den langt mindre motiveret for at arbejde for føden, når den er ude i et nyt miljø, hvor den kunne finde på 1000 andre ting, den da hellere ville. Jeg fodrer hundene morgen og aften. De får sat deres individuelle fodermængde ned til sig. Forlader de maden så fjerner jeg den og så bliver den først tilbudt igen til næste måltid. Rigby har "mistet" 2 måltider på den måde de første par dage han var her, og nu spiser han op med det samme der bliver serveret.
2. Ændre hans følelse af træning
Denne her er rigtig vigtig for mig! Han skal synes det er sjovt at træne med mig, og indtil han synes det, så kan alle ambitioner om indlæring af konkrete øvelser sagtens vente!
Jeg vil forsøge at ændre hans følelse omkring træning ved at:
Holde høj belønningsfrekvens (hvor ofte jeg klikker og belønner). Det skal være let at gøre det rigtigt. Går der for langt tid mellem han kan opnå belønning, bliver han usikker og går i baglås. Kriterierne i øvelserne er derfor så lave, at jeg er sikker på at kunne belønne rigtig ofte.
Sørge for helt uforpligtende og hyggelige ophold i træningsrummet, som bliver der vi primært kommer til at lave opstart af de fleste grundøvelser (fordi der er plads, der er tæppe på gulvet, så han ikke glider, og der er ingen forstyrrelser -hverken i form af andre individer eller af spændende dufte). Selvom alle øvelserne på sigt selvfølgelig skal generaliseres til at virke i alle miljøer, så skal indlæringen foregå et sted hvor han er tryg, og forstyrrelserne er på et minimum.
Holde det til små sessioner i løbet af dagen med f.eks. træning af håndtarget, hvor han bliver bekræftet i, at der kun er positive udfald af at han tilbyder adfærd, og at han bare skal holde på med at tilbyde.
Engagere mig selv meget i belønningen. Hunde mærker når vi er ægte stolte af dem. Han skal ikke være i tvivl om at jeg er ægte stolt af ham - også af at han 'bare' laver et håndtarget. Derfor roser jeg helt inde fra hjertekulen næsten hele tid mens vi er i gang, og fortæller ham, at han er SÅ skrap. Så logrer hans lille hale lidt forsigtigt, og han bliver mere ivrig. Derudover virker det også rigtig godt at lægge lidt lydeffekter på når jeg f.eks. kaster godbidden for at han kan jagt den. Detvækker lidt yderligere interesse og løsner ham lidt op.
Holde træningen kort så jeg altid forsøger at stoppe når han vil have mere.