Så er den første uge med Rigby gået, og dermed er det også blevet tid til en opdatering af træningsdagbogen. Det første afsnit her handler derfor mest om den første tid, og ikke så meget om konkret træning af øvelser - det har vi nemlig ikke lavet så meget af denne uge.
Afhentning
Lørdag d. 8. juli hentede vi Rigby hos kennel Hunter's Limited, og mand hvor havde jeg glædet mig! Vi blev mødt af hele flokken af hunde, glade ved havelågen ligesom sidste gang vi var der, og er der nogen der kan sætte gang i en fest, så er det da 4 engelske settere på 6 måneder😅.
Børnene (altså de tobenede) havde vi afleveret hos bedsteforældrene, for at kunne give ham en nogenlunde rolig start i hans nye hjem, med fuld fokus på ham. Efter et par timer med god forplejning, hyggelig hundesnak og alt det formelle, kom han med i bilen og vi vendte næsen hjemad. Rigby rullede sig bare sammen til en lille donut, og sov hele den time det tog at komme hjem.
Sammenføring med de andre hunde
Hjemme ventede de to damer, helt uvidende om hvad der ventede dem. Det er så vigtigt for mig, at sammenføringen går godt og uden for mange konflikter. Det er som om at dårlige vibes ved det første møde ligesom kan blive hængende i forholdet mellem hundene efterfølgende - førstehåndindtrykket er jo vigtigt.
Så alt var klargjort hjemme. En stor hvalpegård var sat op for at kunne sikre, at hundene kunne holdes adskilt og ikke ende i en situation, hvor nogen følte sig trængt op i en krog. Planen var lagt for første møde mellem dem; en individuel tur i snor, der giver mulighed for at de roligt kan introduceres til hinanden mens alle passer sit, og ingen kan komme for tæt på hinanden. De 2 introture gik rigtig godt, og alle hundene gik efter kort tid tæt på hindanden og snusede og passede sig selv.
Introtur med Zoe og Rigby
Introtur med Ace og Rigby
Efter turene kom Zoe i bilen og Ace og Rigby kom med ind i huset, hvor Rigby fik mulighed for at undersøge det hele i hans eget tempo. Ace er nem med andre hunde, så længe hun lige får lov at møde dem ude først og se, at de ikke har tænkt sig at æde hende, så er hun helt ok med, at de er omkring hende. Zoe har brug for lidt længere tid til at vende sig nye hunde - primært inde i huset. Og for at undgå konklikter var hun og Rigby adskilt af gitteret de første dage, når vi var indenfor. Nu, her en uge efter, går de alle 3 fint sammen uden at være adskilt (undtagen i spisesituationer, der er jeg stadig påpasselig med at Zoe ikke føler behov for at vogte noget), og der går nok en uges tid mere før Zoe er helt afslappet omkring ham. Rigby er heldigvis rigtig god til at læse de andre, og med lidt hjælp til at trække sig, når tingene bliver lidt for vilde, så er han faktisk en mønster-lillebror. Der kunne vi vidst ikke have bedt om mere.
Den første træning
Den første uge her, har jeg egentlig ikke trænet så meget med ham. Med det mener jeg, at jeg ikke har haft deciderede træningsessioner af længere varighed med et struktureret sæt af øvelser.
I stedet har jeg brugt det meste af ugen på at skabe en god relation til Rigby. Det har mest handlet om at han skal føle sig tryg - ved mig, ved de andre hunde, og ved sit nye hjem - og at jeg gerne vil have, at han begynder at se mig som hans primære person, der giver ham adgang til alt det sjove i livet, holder ham i live med mad og vand (okay, lidt dramatisk), og giver ham en blød og varm seng at sove i.
Derudover har jeg brugt ugen på at lave en lille 'hvalpeanalyse'. Det er ikke noget formelt eller nedskrevet, men nærmere bare nogle iagtagelser jeg gør mig, når jeg er sammen med ham, som jeg ved jeg får brug for, når jeg skal tilrettelægge træningen senere hen.
Så her kommer min lille "hvalpeanalyse"...
Jeg har holdt lidt øje med hans nysgerrighed og mod; det kommer til at have betydning for både hverdagen og træningen med ham fremover, hvor nysgerrig og modig han er helt generelt. Jeg skal vide, om jeg skal være særligt opmærksom på noget under træningen; det kunne f.eks. være han udviste usikkerhed i nye miljøer, og jeg derfor ville vide at jeg skulle have ekstra opmærksomhed på at skabe positive associationer til nye miljøer, og gøre ham tryg her, før jeg ville kunne forvente noget træningsmæssigt af ham. Det kunne være en usikkerhed overfor fremmede mennesker og hunde, så jeg ville skulle være opmærksom på at holde afstand, og i øvrigt selvfølgelig arbejde på at mindske den usikkerhed. Det inkluderer også hvordan han reagerer på lyde. Høje pludselige lyde, f.eks. et grydelåg der tabes på gulvet, tordenvejr, osv. En frygtsom reaktion her ville også forberede mig på, at vi måske skal have ekstra fokus på tilvænning til skud.
Min konklusion efter at have observeret ham i en uge er, at han er super nysgerrig, og vader ind i det meste med træsko på. Men også, at han er forsigtig og blød, og er hurtig til at reagere på ting, der ikke var, hvor de var i går, siger mærkelige lyde eller ser mærkelige ud (lige denne sidste del kan sagtens være relateret til alderen, og at han har en såkaldt "spøgelsesperiode"). Han vader ind i nye miljøer, mennesker og hunde med logrende hale og masser af nysgerrighed, og vil rigtig gerne kæles (og sidde på skødet) af alle der orker det. Lyde er han ikke bange for. Vi har både været udsat for bragende torden og riffelskud på denne første uge, uden nogen reaktion overhovedet.
Jeg har også været lidt opmærksom på hans kontakt. Følger han med mig og holder øje med hvad jeg laver, eller passer han bare sig selv og sit eget. Kommer han hen og tjekker ind, når vi er på tur, eller virker han helt ligeglad med mig. Her har jeg noteret mig, at han har en overraskende (i forhold til hvad jeg havde forventet) god kontakt. Herhjemme følger han med alle steder, og vil helst være med til alt vi laver. Ude på tur har jeg haft ham i line de første 4 dage. Her viste han sig at være fint lydhør og opmærksom på mig (på trods af at han jager alle former for flyvende insekter som en besat!). Så på 5. dagen fik han lov at bliver sluppet på vores 3 hektar store (indhegnede) mark, og her fortsatte han med at holde godt øje, hele tiden tjekke hvor jeg var, og kom endda flere gang helt hen skulle tjekke ind. Så her tror jeg måske jeg kan være heldig at skulle kæmpe lidt mindre, end jeg skulle med braccoen (det har jeg måske så jinxet nu😬).
En anden vigtig ting er hans interesse for genstande er han glad for at bære rundt på ting? Gider han lege med genstande og hvordan? Vil han gerne komme hen med genstande han har, eller går han for sig selv?
Altså, han er glad for tygge i ting. Rigtig gerne Wegners y-stole eller en monster truck eller to. Men at gå rundt og bære på ting, det gør han sig ikke rigtig i. Da setterne generelt ikke er specielt tilbøjelige til at gide hente og bringe ting, så kan jeg lige så godt allerede nu være opmærksom på at forsøge at fremelske hvilke som helst tilnærmelser han gør sig til at bære, hente og bringe hvilken som helst genstand. Så helt kriterieløst, og ren pjat og hygge, så leger vi med forskelligt legetøj, og jeg opmunterer ham til bide om, holde fast i, og bære legetøjet.
Belønninger, belønninger, belønninger! I og med jeg træner belønningsbaseret, så er jeg ret interesseret i hvad han ser som belønninger. Her lægger jeg naturligvis mærke til om han er glad for mad, og om der er noget særligt han foretrækker frem for andet. Gider han at lege med mig, og med hvad? Kan han lide sociale belønninger (klap, kæl, osv.)? Men især også hvad går han ellers går op i? Og så laver jeg mig ligesom en (mental) liste over de forskellige belønninger, og deres indbyrdes rangorden.
Og altså, på en absolut førsteplads ligger at jage alle former for flyvende insekter. Især(!) sommerfugle. Jesus Maria, han er obsessed med sommerfugle! De er ret besværlige at bruge som belønning i træningen, det er ikke rigtig noget der gavner noget af vores videre træning, og det er frygteligt stressende at se på ham jagte den ene sommerfugl efter den anden... så det er på top prio listen over ting jeg gerne vil arbejde med at få gevaldigt ned af listen (og faktisk gerne helt af den liste!).
Lige efter sommerfuglene, på en skarp andenplads over ting han finder belønnende, er at LØBE - hurtigt, langt og hele tiden! Man er vel setter. Det er en belønning, som jeg uden tvivl kommer til at benytte mig meget af, og når jeg har fået indlært et fornuftigt belønningssystem, så bliver det også relativt nemt at styre.
Leg med trækkelegetøj med fåreskind ligger også relativt højt på listen. Også over mad, der bestemt ikke ligger specielt højt. Det er egentlig ikke fordi han er kræsen. Når der ikke er noget andet at tage sig til, så spiser han gladeligt alt der bliver serveret. Men når chancen for at en af de andre ting på listen kunne være til rådighed, så falder motivationen for mad med det samme til et minimum, og derfor er han på ingen måde interesseret i at indtage nogen former for godbidder, når vi f.eks. er udenfor. Jeg havde ærligt ikke forventet andet, og det kan der heldigvis gøres noget ved med en ihærdig indsats med belønningsudvikling og strategisk brug af Premacks princip. Så det kommer de næste mange dagbogsindlæg nok til (også) til at handle om.
Håndtering. Hvad siger han til at få rørt ved poter, ører, tænder, osv. Hvad siger han til at blive børstet, få klippet negle, blive fastholdt, og jeg kunne blive ved. Her er han bare helt cool med det hele, så der er det bare at fortsætte med den gode linje opdrætter har lagt, og ved brug af principperne bag frivillig håndtering, så ser jeg ikke rigtig, at vi kan komme ind i nogle "problemer" her.
Så er jeg også meget optaget af hans evne til at slappe af. Kan han selv finde ud af at gå hen og lægge sig og slappe af, eller skal han hjælpes til at finde ro. Hvordan opfører han sig bag indhegning eller i bur, kan jeg gå fra ham i bilen, osv. Igen er jeg her virkelig imponeret over ham. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men havde egentlig nok forventet, at vi skulle "kæmpe" lidt mere med at holde ham i ro. Men må bare sige, at lige så energisk han er ude, lige så afslappet er han inde. Når jeg sætter mig ved computeren for at arbejde, så lægger han sig på mine fødder under bordet, når vi spiser går han over i kurven og lægger sig af sig selv, om natten sover han i sin nyindkøbte juniorseng (ja, sådan en til børn), som står lige ved siden af vores seng. Og der bliver han helt roligt og uden et kny, hele natten indtil vi står op. Udenfor lægger han sig ikke ligefrem og slapper af, men selvom han er super opmærksom og interesseret i alt, så stresser han ikke op. Så med en masse ro træning på tæppe mm. så skal han også nok lære at slappe af udenfor.
En sidste ting er lyd. Har han let til lyd, og i så fald i hvilke situationer opstår det? Og nej, det har han ikke. Jeg har i hvert fald ikke oplevet det endnu. Eller det er ikke helt rigtigt, for der er situationer, hvor hans gø-knap bliver aktiveret. Det er sket én gang hvor jeg var for længe om at se at han stod ved døren og skulle tisse. Der gik han demonstrativt hen til mig i køkkenet og gøede af mig. Og så gør han af mig, når jeg støvsuger - det virker ikke til at han er bange for den, mere som om han er utilfreds med at jeg tillader mig, at foretage mig noget han ikke rigtig kan være med til. Men derudover er der ikke kommet et pip ud af ham, hverken i bilen eller når vi er ude.
Rent træningsmæssigt er jeg så småt begyndt at introducere ham for 'klikket' som 'belønningsord'. Han skal forstå, at klikket betyder, at det du gør lige nu er rigtigt, og nu følger en belønning. Det introducerer jeg med øvelsen 'håndtarget', der samtidig også er en rigtig god øvelse til at få ham til at tilbyde adfærd - at forstå, at det er hans handlinger, der har en konsekvens, og at han derfor er nødt til at tilbyde noget, for at opnå noget. Det går indtil videre lidt langsomt med det, nok grundet en kombination af at han ikke er specielt motiveret af mad, og at han er meget forsigtig og helst ikke vil gøre noget forkert. Derfor har jeg holdt mig til håndtarget for nu, indtil han begynder at forstå princippet i at skulle tilbyde adfærd. Meget mere om det i næste indlæg!
Efter en uge med Rigby herhjemme er jeg kun blevet bekræftet i, at det hele tiden har været meningen, at han skulle ende her. Han er helt perfekt, timingen er helt perfekt - jeg glæder mig sindsygt meget til at se, hvad fremtiden bringer!